DR2 dokumentar: Hængt ud på nettet

En øjenåbnende dokumentar om internetmobning, der viser en af menneskets grimmeste sider og ofrene for den.

Op mod hver femte mellem 9 og 16 år har oplevet mobning på de sociale medier. Vært Michael Jeppesen undersøger konsekvenserne for dem, det går ud over og viser, hvor ondt det gør at blive hængt ud på nettet.

Grov mobning på nettet er blevet en del af en barsk hverdag for mange unge. Ofte kommer beskederne fra anonyme profiler og efterlader offeret uden chancer for at finde ud af, hvem eller hvor mange, der er involveret.

Se hele dokumentaren her:

Se hele dokumentaren Hængt ud på nettet her. Programmet blev oprindelig vist på DR2 i august 2017.

Vi kommer helt tæt på Kristian og Pernille, der sidder tilbage bag skærmen mens 100.000 medlemmer af mobbegruppen Offensimentum griner ad dem.

Mette Frederiksen kommenterede dokumentaren på Facebook.

Pernille oplevede at nogle drenge delte en video af hende, da hun stod og græd udenfor en fest.

Michael Jeppesen konfronterer administratoren af den omdiskuterede mobbe-side Offensimentum. Gruppen havde over 100.000 medlemmer og blev lukket efter MUSTs dokumentar.

Dokumentaren skabte debat om et voksende problem i ungdomskulturen i dag og vakte stor opsigt i medierne. Efter programmet blev sendt, har de medvirkende oplevet stor opbakning på de sociale medier fra folk, som så programmet, hvoraf en del har været udsat for noget lignende.

Go’ morgen taberpige: I tre år fik Caroline anonyme mobbebeskeder. I dokumentaren møder hun to drenge fra sin gamle klasse. De fortæller, at de ikke ved, hvem der mobbede, men at de har en ide om, hvorfor hun blev mobbeoffer

MUST leverede

– Idé
– Produktion
– Casting
– Optagelse og klipning