I årevis har erhvervsuddannelserne kæmpet med et imageproblem. Trods samfundets åbenlyse behov for faglærte – fra smede til SOSU-assistenter – falder ansøgningstallene år for år. I vores analyse af sagen er en stor del af problemet, at der mangler sprog for praksisfagligheden. Selv de, der har forsøgt at tale praksisfagligheden op, har ofte endt med at tale meget ukonkret og lidenskabsløst om den.

Gennem dybdegående interviews med 12 personer fra feltet – lærlinge, undervisere og administratorer på tværs af byggeri, industri, transport, jordbrug, omsorg og merkantile uddannelser – identificerede MUST 12 centrale indsigter om praksisfaglighedens særlige karakter. Analysen afslørede, at praksisfaglighed handler om langt mere end tekniske færdigheder (dvs.: praksisfaglighed er ikke bare at kunne svejse): Praksisfaglighed handler om at imødekomme konkrete behov, at mestre live-problemløsning, navigere i virkelighedens nådesløse feedback og rumlig intelligens.

Det nye sprog fik form som konkrete, håndgribelige beskrivelser af praksisfaglighedens unikke evner, didaktik og dannelsesmæssige værdi. Analysen har givet erhvervsuddannelserne et ordforråd til at kommunikere deres styrker. 

Resultatet har været bemærkelsesværdigt: Analysens indsigter er nået helt ind til Børne- og Undervisningsministeren, er blevet taget godt imod i politiske kredse og har skabt positiv genlyd blandt arbejdsmarkedets parter samt på erhvervsskoler og professionshøjskoler. Det nye sprog har givet praksisfagligheden redskaber til at tale sig selv op som noget, unge mennesker kan være stolte af at vælge.